Engelsk bøf med rød peber sovs, hasselbachkartofler og karrystegte grøntsager

Du er her

Ingen bedømmelser endnu
Undefined

Engelsk bøf er jo en populær kødtype i Danmark, og der findes et utal af sovse og tilbehør, der kan gå fint hertil. Denne opskrift på engelsk bøf har jeg lært af en nu pensioneret cykelhandler, der kunne andet med sine hænder end lappe cykeldæk og skifte kædefedt.

Opskrifter af denne art udfordre mest på timingen, fordi der skal klargøres mange ting i sidste øjeblik uden at noget af det bliver koldt. Lav eventuel opskriften sammen med en ven eller kæreste, hvis du føler dig usikker på de sidste trin i fremgangsmåden.

Anvendelse: 
Madkategori: 
Fedtfattig mad: 
Nej
Mad klar på: 
70
Minutter
Antal personer: 
4
Oprindelsesland: 
Ingredienser: 
1 kg kartofler, skrællet
Sød chilipulver
Salt og peber
4 møre engelske bøffer
1 rød peber
3 1/2 dl fløde
3-4 dråber Tabasco
Sovsekulør
5 skrællede gulerødder
1 store sqaush
2 forårsløg
1 rød chilipeber
1 spiseskefuld karry
100 gram smør
Tilberedning: 

Forvarm en ovn mens kartoflerne skrælles. Læg dem derefter på en bradepande med bagepapir under. Snit kartoflerne foroven hele vejen hen ca. 1/2 cm ned. Pensel kartoflerne med lidt olivenolie.

Drys sød chilipulver over samt godt med groft salt og friskkværnet peber. Lad kartoflerne stege i omtrent 50 minutter indtil de er flot gyldenbrune og sprøde i toppen. Mens kartoflerne passer sig selv rengøres og klargøres grøntsagerne.

Den røde peber skal skæres i tern af ca. 1/2 x 1/2 cm - den skal holdes adskildt fra de øvrige grøntsager, da den skal bruges til sovsen. Skær de andre grøntsager i store stykker undtaget chilipeberen, som skæres i fine skiver - bland det hele nænsomt i en skål. To pander klargøres ca. 15 minutter inden kartoflerne er klar. Den ene pande er til kød og senere pandesovs, den anden til grøntsager.

Grøntsagerne kan med fordel laves i en wok-gryde. Fordel smøret ligeligt mellem de to pander. Start med at stege bøfferne ved høj varme, så de får en flot overflade. Afhængig af hvordan man ønsker sit kød steges lidt videre eller skrues ned.

Så skal panden til grøntsagerne skrues højt op, og der skal tilsættes karry, der lige skal boble op en smule, før grøntsagerne kastes i. Steg dem hårdt i få minutter under konstant omrøring og tilsæt salt og peber.

De engelske bøffer tages af panden, og istedet kastes rød peberfrugt i. Lad dem stege i 30 sekunder, hæld derefter tabasco i, og slut af med fløde og evt. sovsekulør. Smag til med salt og peber. Kødet kan sagtens hvile i et par minutter, men pas på det ikke bliver koldt.

Tilføj kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.