Opskrifter :: Danske opskrifter :: Hovedret :: Oksekød :: Hakkebøf
// Alt om om opskrifter & madopskrifter
// For dig der sætter pris på sund mad og fedtfattig mad
// Find en opskrift eller skriv selv en opskrift

Hakkebøf med bløde løg

Print denne opskrift Tip en ven

En af de traditonelle danske opskrifter, der bestemt ikke er fedtfattig, men tilgengæld smager herligt især i vinterhalvåret. Denne madopskrift er fra min farmor, sådan som hun lærte mig den, hverken bedre eller værre.

Fakta om denne madopskrift

  1. Oprindelse: Danmark
  2. Bruges som: Hovedret
  3. Opskrift kategori: Oksekød
  4. Fedtfattig mad: Nej
  5. Opskrift til 4 personer
  6. Klar mad på: 45 minutter
  7. Tilberedningstid: 20 minutter
  8. Kogetid/stegetid/bagetid/køletid: 25 minutter

Ingredienser til denne opskrift:

  • 1 kilo kartofler
  • 4-5 store løg
  • 800 gram hakket oksekød
  • Salt og peber
  • 3 dl liter vand
  • 2 dl oksebouillon
  • 2 dl mælk
  • Jævning: 2 skefuld mel og 1 dl vand
  • Brun sovsekulør

Tilberedning af denne mad:

Sæt vand over til kartoflerne, og drys 1 teskefuld salt i vandet. Hvis kartoflerne skal skrælles, bør det gøres nu, alternativt kan de pilles senere. Pil og skær derefter løgene i skiver: Nogen skærer skiverne af det hele løg andre skærer løget midt over først for bedre at kunne styre kniven. Varm en pande godt op, ilæg smør, og steg derefter løgene til de begynder at karamelisere (bliver brunlige). Mens løgene steger, tages oksekødet ud af pakken, og laves til bøffer på følgende måde: Del bøfferne i otte lige store klumper, lav en rund sammenhængende bold af hver klump, tryk hver klump lidt fladere, og rids dem på overfladen med kniven på kryds og på tværs, giv dem til sidst peber. Panden med løg fyldes med 3 dl vand, og de koges således af i 2-3 miutter. Vandet filteres gennem en sigte ned i en ovegryde. Sæt atter panden på blusset og tilføj olie, smør eller stegemagarine. Bøfferne steges på hver side i alt 10 minutter. Imellemtiden hældes mælk og oksebouillon i sovsen, der skal holdes varm lidt over middel. Sovsejævningen tilberedes ved at bruge en lille kop med låg, hvori mel og vand rystes godt sammen. Når væsken i sovsegryden er tæt på at koge hældes jævningen i under hurtig omrøring. Tilsidst farves sovsen med sovsekulør og tilsmages med salt og peber. Løgene varmes atter op på panden, og lægges henover bøfferne før servering. Husk også kartoflerne. Opskriften kan suppleres med asier, rødbeder, rødkålssalat eller lignende surt.

Nyhedsbrev

Spændende og nye opskrifter!

Din e-mail adresse
Se også Divxit's madopskrifter certified
Dine-opskrifter.dk Opskrifter Madopskrifter (kat.) Fedtfattig & sund mad Indsend din opskrift

Nye opskrifter