Opskrifter :: Oksekød
// Alt om om opskrifter & madopskrifter
// For dig der sætter pris på sund mad og fedtfattig mad
// Find en opskrift eller skriv selv en opskrift

Oksekød

Biksemad
Biksemad er en klassisk dansk ret - skulle man tro. Dog ser man lignende retter i vore nabolande f.eks. pyttipanna i Sverige, som primært adskiller sig fra biksemad i måden man udskærer kartofler og kød på. Biksemad kan laves af gårsdagens rester, hvadenten det er steg, filet eller noget tredie. Det betyder heller ikke noget, om der anvendes svinekød eller oksekød.

Bøf i fad
Her er et alternativ til den danske hakkebøf. Mens bøfferne passer sig selv i ovnen, kan du tilberede en dejlig grill-sovs. Server retten med kartofler eller en god fyldig salat.

Engelsk bøf
Engelsk bøf er jo en populær kødtype i Danmark, og der findes et utal af sovse og tilbehør, der kan gå fint hertil. Denne opskrift på engelsk bøf har jeg lært af en nu pensioneret cykelhandler, der kunne andet med sine hænder end lappe cykeldæk og skifte kædefedt. Opskrifter af denne art udfordre mest på timingen, fordi der skal klargøres mange ting i sidste øjeblik uden at noget af det bliver koldt. Lav eventuel opskriften sammen med en ven eller kæreste, hvis du føler dig usikker på de sidste trin i fremgangsmåden.

Hakkebøf med bløde løg
En af de traditonelle danske opskrifter, der bestemt ikke er fedtfattig, men tilgengæld smager herligt især i vinterhalvåret. Denne madopskrift er fra min farmor, sådan som hun lærte mig den, hverken bedre eller værre.

Millionbøf med kartoffelmos
Min mor lavede ofte millionbøf til os unger, og det var bestemt et hit, måske fordi millionbøf har et sjovt navn og ikke smager alt for krydret for den barnlige gane. Det er meget simpelt at lave og ikke særlig dyrt.

Pariserbøf
Ikke overraskende er det gode hakkekød vigtigt i en pariserbøf. Derudover elsker jeg alt det dejlige tilbehør, som nærmest får bøffen til at rødme, på grund af al den opmærksomhed den får.

Roastbeef
Jeg laver som regel roastbeef i en stor gryde fremfor i ovnen, dels fordi det blot er den måde, jeg har lært det på, dels fordi det mig er lettere at få en dejlig skysovs/rødvinssovs bagefter. Det står selvfølgelig enhver frit at tilberede maden, som man vil. Her laves rostbeef med ovnstegte krydrede kartoffelbåde til.

Steak med stegte æg
Steak med stegte æg og kaffesovs. Ja, det lyder sjovt, men smager ganske fortrinligt til brunch eller bare som en middagsret. Det er en amerikansk inspireret opskrift, som kan genfindes i mange kogebøger.

Nyhedsbrev

Spændende og nye opskrifter!

Din e-mail adresse
Se også Divxit's madopskrifter certified
Dine-opskrifter.dk Opskrifter Madopskrifter (kat.) Fedtfattig & sund mad Indsend din opskrift

Nye opskrifter