Pasta med kylling og paprikaEn af de forholdvis hurtige hverdagsretter, som er en lidt hjemmebrygget halvitaliensk opskrift. Kylling kan krydres med så mange forskellige ting, men paprika i rigelig mængde giver en lækker smag til sovsen også.
Fakta om denne madopskrift
Ingredienser til denne opskrift:
Tilberedning af denne mad: Tilbered grøntsager og kød: Snit løg og hak hvidløgene fint. Smør kyllingebrysterne ind i paprika. Rens champignon og firdel dem. Tag "indmaden" ud af den røde peber og skær små kvadrater af 5 X 5 milimeter. Pres olien ud af de soltørrede tomater og hak dem fint. Tomaterne skæres først i skiver og derefter deles de, så man opnår nogle mundrette stykker. Sæt vand med lidt salt i over til pastaen. Sæt en sautépande med lidt olivenolie i på komfuret og varm den godt op. Svits løg og hvidløg 30 sekunder og kom derefter kyllingestykkerne i panden. Brun dem på begge sider og skru lidt ned for varmen. Kom derefter champignon og rød peber i (de må gerne stege lidt også). Tilsidst tilsættes tomater, de soltørrede tomater samt godt med salt og peber. Når det har stået lidt og stegt så tilsæt også rødvinen og lad den reducere til det halve. Derefter hældes fløden i panden, der gerne må simre i 15 min. indtil pastaen er klar. Pastaen må gerne koge i ca. 1-2 minutter mindre end pakkens anbefaling (eller til pastaen lige nøjagtig er blevet aldente). Derefter hældes vandet fra pastaen i et dørslag. Hæld derefter pandens indhold over i pastagryden og tilsæt pastaen. Lad det småkoge i 2-3 minutter. Opskriften kan suppleres med lidt reven parmasan til ekstra smag og pynt.
© www.dine-opskrifter.dk |
Spændende og nye opskrifter!