Opskrifter :: Tilbehør :: Nederlandene :: Sovs & sauce :: Hollandaisesauce el. hollandaisesovs
// Alt om om opskrifter & madopskrifter
// For dig der sætter pris på sund mad og fedtfattig mad
// Find en opskrift eller skriv selv en opskrift

Hollandaisesauce el. hollandaisesovs

Print denne opskrift Tip en ven

Det kræver lidt påpasselighed at lave hollandaisesauce, da for megen varme let får saucen til at skille. Jeg synes personligt, at hollandaisesauce passer fortrinligt til fisk f.eks. kogt torsk

Fakta om denne madopskrift

  1. Oprindelse: Nederlandene
  2. Bruges som: Tilbehør
  3. Opskrift kategori: Sovs & sauce
  4. Fedtfattig mad: Nej
  5. Opskrift til 4 personer
  6. Klar mad på: 30 minutter
  7. Tilberedningstid: 5 minutter
  8. Kogetid/stegetid/bagetid/køletid: 25 minutter

Ingredienser til denne opskrift:

  • 3 æggeblommer
  • 2 spiseskefulde eddike (alm. eddike kan også bruges)
  • Salt og peber
  • 150 gram smør
  • 4 spiseskefulde vand

Tilberedning af denne mad:

Put eddiken i en lille gryde sammen med vand og peber og lad det reducere til ca. 1/3. Smelt smøret ved meget svag varme i en lille gryde, og lad det køle lidt af igen. Pisk de 3 æggeblommer i en metalskål eller en lille kasserolle, der senere kan stå i vandbad. Når æggeblommerne er grundigt pisket, så stilles metalskålen i vandbadet, og eddikefonden hældes stille og roligt i under fortsat omrøring. Sovsen kan stadig blive for varm, derfor er det vigtigt hele tiden at røre godt og evt. tage skålen af vandbadet, hvis sovsen ser ud til at øge temperaturen for meget. Hæld så smøret i langsomt, mens du pisker rundt. Hvis saucen skiller, så kan den reddes, ved at piske endnu en æggeblomme og hælde den langsomt i den uheldige sauce.

Nyhedsbrev

Spændende og nye opskrifter!

Din e-mail adresse
Se også Divxit's madopskrifter certified
Dine-opskrifter.dk Opskrifter Madopskrifter (kat.) Fedtfattig & sund mad Indsend din opskrift
annoncér

Nye opskrifter